Email 14-10-2022

Louise Nielung

Vores datter startede hos Louise, da hun var godt og vel 1 år gammel og vi har været enormt trygge ved at aflevere hende hver eneste dag. De dage, hvor vores datter er ked af det, når vi afleverer, trøster Louise altid og kan hurtigt gøre hende glad igen.

Louise er enormt kærlig og omsorgsfuld, men sætter også grænser og stiler mod at børnene skal blive selvstændige og gøre så meget som muligt selv.

Børnene kan boltre sig på et dejligt stort legeværelse samt i en overskuelig have, hvor der ikke mangler noget.

Maden er sund, varieret og hjemmelavet. Os forældre bliver ofte inviteret til ‘forældrekaffe’, hvor der kan dannes bånd med de andre forældre. Alt i alt en dagplejer, som vi kun kan anbefale.

Del siden